De 2,5-Furandicarboxylsyre (FDCA) Molekyle har en furan ringstruktur, som i sig selv er aromatisk og bidrager væsentligt til dens termiske stabilitet. Aromatiske ringe tilvejebringer generelt resistens over for termisk nedbrydning, fordi de har konjugeret π-elektron-systemer, der absorberer og spreder varme effektivt. Denne evne giver FDCA mulighed for at modstå høje temperaturer uden at miste strukturel integritet, hvilket gør den velegnet til høje temperaturapplikationer, såsom produktion af polyestere eller høje ydeevne overtræk. Carboxylgrupperne (-cooh), der er fastgjort til furanringen, tilbyder molekylær stivhed, som hjælper med at forhindre bindingsbrud under varmestress, hvilket yderligere forbedrer forbindelsens modstand mod termisk nedbrydning. Derfor udviser FDCA-baserede polymerer som PEF (polyethylen-furanoat) højere termisk stabilitet sammenlignet med deres oliebaserede modstykker, såsom PET (polyethylenterephthalat), hvilket er mere modtageligt for varmeforringelse.
De carboxylfunktionelle grupper i FDCA bidrager til dens polære karakter, hvilket gør den meget opløselig i polære opløsningsmidler, herunder vand, alkoholer og visse organiske opløsningsmidler som dimethylsulfoxid (DMSO). Opløseligheden af FDCA i vand er især bemærkelsesværdig for dens anvendelse i bioplastik og polymerisationsprocesser, hvor opløselighed i vandige medier kan forenkle behandlingen. Den hydrofile karakter af carboxylgrupperne giver FDCA mulighed for at danne hydrogenbindinger med opløsningsmidler, forbedre dens spredbarhed og gøre det lettere at behandle i forskellige polymerformuleringer. Imidlertid er opløseligheden af FDCA i ikke-polære opløsningsmidler, såsom kulbrinter eller olier, signifikant lavere på grund af furanringen, som tilføjer en grad af hydrofobicitet til molekylet.
Den molekylære struktur af 2,5-furandicarboxylsyre (FDCA) giver stivhed og styrke til polymererne, der stammer fra den. Den plane furanring bidrager til fleksibilitet med lav kæde, hvilket forhindrer overdreven mobilitet af polymerkæderne. Dette resulterer i stærkt krystallinske polymerer, der udviser overlegen trækstyrke, bøjningsstyrke og mekanisk robusthed. Når det bruges til produktion af polyestere som PEF, fører FDCA til materialer, der er stivere og stærkere end konventionelle polyethylenbaserede polymerer. Denne stivhed kombineret med materialets forhold mellem høj styrke og vægt gør FDCA-baserede materialer ideelle til applikationer i emballage, bilkomponenter og industrielt udstyr, hvor styrke, holdbarhed og ydeevne er kritisk.
Glasovergangstemperaturen (TG) er en kritisk egenskab, der angiver temperaturområdet, som en polymer overgår fra en stiv, glasagtig tilstand til en blød, gummiagtig tilstand. Den molekylære stivhed, der er overført af furanringstrukturen i FDCA, hæver TG for FDCA-baserede polymerer, hvilket gør dem stabile ved højere temperaturer sammenlignet med PET og andre traditionelle polymerer. Denne høje TG sikrer, at FDCA-baserede materialer opretholder deres strukturelle integritet og mekaniske ydeevne ved forhøjede temperaturer, hvilket gør dem velegnet til brug i applikationer med højtydende, såsom bildele, elektronikemballage og byggematerialer.
Den molekylære design af 2,5-furandicarboxylsyre (FDCA) favoriserer dannelsen af stærkt krystallinske strukturer i de resulterende polymerer. Den plane karakter af furanringen giver polymerkæderne mulighed for at pakke tæt sammen, hvilket resulterer i højere krystallinitet. Denne forbedrede krystallinitet er forbundet med højere densitet, hvilket bidrager til stivhed og styrke af FDCA-baserede polymerer. F.eks. Udviser PEF (polyethylen furanoat), en polymer afledt fra FDCA, forbedret krystallinitet sammenlignet med traditionelle polymerer som PET, hvilket giver det forbedrede mekaniske egenskaber og overlegen barriereydelse mod gasser og fugt.